lørdag den 26. november 2011

Nisseweekend














Vi tager fat på juleriet (telefonen insisterer på at skrive hyleriet??) med manér i denne weekend!

Fredag; julestue sammen med mormor i Sunds. Vaffelspisning, tombola, pakkemaskine, brændte mandler, slik og konfekt, det muntre køkken, skrabespil og et kaos mylder virvar en masse glade børn.

I dag løb de største drenge nisseløb sammen med 275 andre Lystrupnisser - 3,5 og 7 kilometer - med vaskeægte registrering og kamp om pladserne på podiet. Mor og mindstemand holdt gang i pepernøddespisningen indtil far og Hjalte var tilbage igen uden podiepladser men med røde kinder og tilfredse smil over at have gennemført.

I morgen indtager vi meget traditionelt fars arbejdsplads til mere julehygge, dekorationsfremstilling, pyntning af honninghjerter, chokolade i lange baner og sikkert et besøg af manden i det røde tøj.

Ind imellem det hele sørger vi for at Kastanjehaven bliver julet lidt til. Vi tænder lys, bager klatkager og der er også et sukkerchok eller to der lige skal passes.

Julen er mere end velkommen her - vi elsker det :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

2 kommentarer:

Mia sagde ...

Halløjsa

Du har vundet inde hos mig :D

Smil fra Mia

iphone reparation sagde ...

Super gode billeder, og december er jo hyggeligt når man har børn :)


Hilsen

Mikkel
iphone 4 reparation
http://iphonereparationer.dk/

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...